Et stort velkommen til endnu en dygtig Forsikringsrådgiver i CIBA

Vi er utrolig glade for at introducere Jack Nielsen som vores nye Forsikringsrådgiver, der i dag starter på vores kontor i Ballerup.

Jack har tidligere håndteret kunder og forsikringer i nogle af Danmarks største forsikringsselskaber og har derfor gennem flere år oparbejdet stærk viden og værdifuld erfaring.

Før sin tid i forsikringsbranchen har Jack gået vagt i Livgarden og tjent som professionel soldat i Forsvaret, med tre udsendelser bag sig – så ud over stærke faglige kompetencer indeholder Jack også stor menneskelig indsigt og kender til vigtigheden af service og gode dialoger. Det handler om at give kunderne overblik og tryghed i, at der er styr på deres forsikringer.

Vi ser frem til samarbejdet og er overbeviste om, at Jack vil styrke vores dedikerede hold af specialiserede rådgivere - og bidrage til at fastholde en kompromisløs tilgang til rådgivning og service til vores kunder.

Velkommen til CIBA.

Vi styrker holdet med flere stærke kræfter

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Helle Helm pr. 1. september starter som Pensionrådgiver i CIBA. Helle er uddannet fra forsikringsakademiet og har ydermere læst finansøkonom. Dertil kommer hendes mange års erfaring som rådgiver i et af Danmarks største forsikringsselskaber, hvilket gør hende til en stærk spiller og rådgiver til vores pensionskunder både når det gælder, service, overblik og ikke mindst tillid. Som Helle selv siger: ”Det gælder om at skabe følelsen af sikkerhed og tryghed, så medarbejderne ikke skal bekymre sig om deres pension og derved fremtiden. Det er min fornemmeste opgave at skabe dette gode samarbejde med den virksomhed, som vi hjælper med den rette pensionsløsning til netop deres ansatte”. I fremtiden vil Helle have sin daglige gang på kontoret i Århus blandt et stærkt team af andre pensionsrådgivere samt mæglere, der alle har det samme fokus - at tilsikre at vores kunder har de bedste pensionsløsninger, markedet kan tilbyde. Et stort og hjerteligt velkommen til Helle.

Regnskabschef til CIBA

Vi har styrket holdet og er stolte af at annoncere at Eva Hvidtfeldt er startet som regnskabschef i CIBA, hvor hun vil bidrage med stærke regnskabsmæssige kompetencer og høj faglighed.

Eva er struktureret og har en fokuseret tilgang til regnskabsarbejdet og vil tilføre forretningen stærk udvikling, som kommer både vores kunder og forretningsforbindelser til gode.

Eva har tidligere besiddet stillinger som både Økonomichef, Administrationschef og Business Operations Manager, og har derigennem mange års erfaring med økonomi og udvikling

Eva har yderligere et godt fokus på både service og ordentlighed , som i endnu højere grad vil styrke vores specialiseret kerneforretning på erhverv og pension.

Team CIBA byder Eva stort velkommen.

CIBA ansætter endnu en erfaren profil

Vi er stolte af at kunne annoncere, at @SørenLaugesen pr. 1 juni starter som forsikringsmægler i CIBA.

Søren har tidligere arbejdet med forsikring og har tilegnet sig et indgående kendskab indenfor forsikring af ejendomme – herunder ejer- og andelsforeninger samt udlejningsejendomme. Søren arbejder professionelt, dedikeret og ikke mindst passioneret, da han har både erfaringen og interessen for området – alt sammen værdier, vi sætter stor pris på i CIBA.

Med mere end 40 års erfaring som bl.a. forsikringsassurandør i Codan, bliver Søren et stærkt aktiv for CIBA. Han glæder sig til at kunne rådgive og tilbyde dækninger fra flere forsikringsselskaber - og derved finde de mest optimale muligheder på markedet til sine kunder.

Er du allerede nysgerrig, om I kan få endnu bedre dækning eller priser på forsikring af jeres ejendomme, kan Søren kontaktes på telefon: 60108318 eller mail: sla@ciba.dk

Søren starter sin arbejdsdag i dag på vores kontor i Ballerup, hvor han skal have sin daglige gang.

Vi er i CIBA utroligt glade for, at Søren skal være medvirkende til at styrke vores rådgivning og service til vores kunder. Søren er kendt for sin faglige dygtighed og hjælpsomhed samt sit positive væsen og drive.

Velkommen til Team CIBA.

CIBA PENSION ANSÆTTER ERFAREN PROFIL

Det er med stolthed og glæde, at vi i CIBA Pension kan annoncere, at vi har ansat Cecilie Hesner, der bl.a. har 12 års erfaring fra tidligere ansættelse hos Norli Liv & Pension.

Cecilie vil være hovedansvarlig for vores kundeservice og vil med hendes store viden indenfor pension, bidrage med yderst kompetent faglighed, til gavn for alle kunderne i CIBA Pension.

Ansættelsen af Cecilie er endnu et positivt skridt, i videre udviklingen af CIBA Pension.
Vi er begejstrede for, at Cecilie nu er en del af vores hold og ser frem til, at hun også vil bidrage til den positive fremgang i virksomheden.

Velkommen til Cecilie!

Mere stærk pensionsviden til holdet.

I dag er vi ekstra glade – for i dag starter @mortenpræst i stillingen som Pensionsmægler i CIBA, hvor han skal opbygge et stærkt fundament af kunder, der har behov for kyndig og kvalificeret pensionsrådgivning til deres medarbejdere.

Morten bliver nu kundens mand, da han arbejder helt uvildigt med sit store indblik i de forskellige pensionsselskabers produkter, betingelser, omkostninger og tilbud – og derefter rådgiver kunden i både muligheder og retning. Det matcher nemlig så fint med hans store jyske servicegen.
Morten har mange år slået sine erhvervsmæssige folder i store danske pensionsselskaber – senest som pensionschef i Tryg gennem 17 år. Måske derfor var tiden kommet til at skifte til nye stærke udfordringer som uvildig pensionsmægler og få sin helt egen kundeportefølje.

”Jeg glæder mig faktisk mest til at holde kontakten med mine kunder og selv yde den ekstra service – hele tiden at sikre, at kunden er bedst stillet med deres pensionsordninger i virksomheden. Den personlige kontakt forsvinder ofte i de store selskaber og den er vigtig for relationen - og i øvrigt meget sjovere” fortsætter Morten med et smil.

Morten starter sin arbejdsdag i dag på vores jyske kontor - omgivet at spændte og forventningsfulde kolleger, som alle glæder sig til et godt og stærkt samarbejde. Stort velkommen til CIBA skal det lyde fra både Øst og Vest.

Nyt forretningsområde - og nye kræfter til CIBA

Endelig kan vi løfte sløret for vores nye spændende tiltag - og ikke mindst tilbud til både eksisterende og nye kunder.
CIBA vil i fremtiden også kunne tilbyde specialiseret rådgivning af Pension.
Det nye pensionsområde vil have @Sanne Engvad i spidsen som direktør. Sanne har over 20 års erfaring fra den finansielle verden, både fra finanssektoren og senest fra pensionsbranchen, hvor hun har været ansat i et af Danmarks største forsikringsselskaber.

CIBA er en specialiseret mæglervirksomhed,  og med udvidelsen af rådgivning indenfor pension, vil vi fortsat have vores specialistfokus, som handler om at levere nærværende kvalitetsrådgivning til vores kunder.
Med vores værdigrundlag og klare mål om at tjene vores kunder bedst muligt - og gøre os fortjent til deres tillid - vil vi nu også på pensionsområdet skabe værdi for vores eksisterende trofaste kunder og nye, der kommer til i fremtiden.

Sanne skal til daglig sidde på kontoret i Aarhus, hvor hun vil sammensætte et stærkt hold af de bedste pensionsspecialister på markedet.
Sanne kan træffes på: sen@ciba.dk og tlf. 60 10 83 10.

Vi glæder os til et endnu stærkere team CIBA, samarbejdet og til at kunne tilbyde vores kunder endnu mere kvalificeret rådgivning og overblik  - nu også indenfor pension.

Glædelig Jul

Der findes gårdnisser, julenisser, havenisser, skovnisser - og så findes der et stærkt hold glade kravlenisser, som godt kan se en anelse forfrosne ud.
Alligevel skal der lyde et stort og rungende GLÆDELIG JUL til vores kunder og samarbejdspartnere.
Tak for tilliden.

Glæden er stor på vores jyske kontor!

Endnu en stærk profil bliver en del af CIBA – denne gang er det Lise Nicholaisen, der i dag er startet som forsikringsrådgiver på vores kontor i Århus og hold nu op, hvor er vi dog glade for, at hun bliver en del af teamet. Lise har nemlig den rette styrke, det store overblik og det servicegen, det kræver at fungere som bindeled mellem vores branchespecifikke forsikringsmæglere, forsikringsselskaberne – og vigtigst - vores kunder. Kunderne skal nemlig føle både sikkerhed og tryghed i at overlade håndteringen af deres forsikringer til os.

Lise har mange års erfaring fra nogle af Danmarks største forsikringsselskaber, hvor hun tidligere har været ansat og kender derfor i den grad til forsikringsbranchen og den jungle det kan være, at navigere i. Hun er nu klar til at hjælpe og servicere vores kunder med at skabe både klarhed og overblik.

Alle i vores team – både i Øst og Vest - glæder sig meget til at lære Lise at kende. Stort velkommen til.

TO STÆRKE FORSIKRINGSMÆGLERPROFILER BLIVER EN DEL AF CIBA

Da vi hele tiden tilsikrer at kunne tilbyde #branchespecifik #rådgivning af #forsikringsløsninger til vores kunder, starter Allan Aistrup og Flemming Rahr som forsikringsmæglere i CIBA – begge med fast base i vores Århus afdeling.

Allan og Flemming har i mange år drevet forsikringsmæglerfirmaet Assure A/S, men er nu af den overbevisning, at fremtiden skulle være i fællesskab med CIBA, da værdigrundlaget er det samme – at drive uvildig, troværdig og erfaren branchespecialiseret forsikringsrådgivning overfor vores kunder.

Allan Aistrup specialist i miljøansvarsforsikringer til f.eks. benzinstationer og industriprogrammer og har en baggrund og et mangeårigt virke som rådgiver af større og mellemstore virksomheder samt miljøansvarsforsikringer til benzinforhandlere.

Flemming Rahr er specialist i professionelle ansvarsforsikringer til advokater og revisorer samt direktions- & bestyrelsesansvar. Flemming har også stor viden og stærke kompetencer indenfor erhvervs- og industriforsikring, internationale forsikringsprogrammer og ansvarsprogrammer generelt.

De to herrer bydes et hjerteligt velkommen af hele team CIBA både i Øst og Vest.